Ægte
[εgdə] 

1. som er hvad det ser ud til at være, eller hvad nogen påstår det er.
2. oprigtigt og uforstilt.

Agency Bureau
[ā′jən-sē ]

1. en virksomhed, der leverer en bestemt service.
2. evnen til at handle eller vælge, hvilken handling der skal tages.

ÆGTE AGENCY

ÆGTE AGENCY

Hvem står bag?

Jeg er Karoline og kvinden bag Ægte Agency.

Med i rygsækken har jeg en kandidat i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet og mere end seks års erfaring med markedsføring på sociale medier, strategi og kampagneplanlægning. Både hos bureauer og brands. Derfor jeg kender begge sider af bordet. Jeg har hjulpet restauranter, museer, osteopater, kunstnere, smykkebutikker, festivaller, tøjmærker og mange andre. Og jeg vil utrolig gerne hjælpe dig og din virksomhed med dine sociale medier.

Jeg er en lattermild aarhusianer, kreativ ordhaj, indehaveren af en popcorn-hjerne og mine spidskompetencer er at koordinere, kreere og konceptualisere. I et samarbejde med mig, Ægte Agency, vil du mærke min oprigtige interesse og engagement i at løse lige netop de udfordringer, du måtte stå med.

Hvad er Ægte Agency?

Agency er egentlig bare fancy engelsk for “bureau”. Hos Ægte Agency kan din virksomhed få hjælp af mig til en bred palette af opgaver indenfor sociale medier. Dine sociale medier er ikke raketvidenskab. Det er platforme, der fungerer som din virksomheds digitale butiksvindue. I det vindue kan virksomhedens værdier, viden, ekspertise, produkter, holdninger og personlighed stilles frem til dem, der kigger forbi. Det skal gøres med en visuel tilgang, som matcher det, du gerne vil udstråle. Ordlyden skal selvfølgelig også være i harmoni med dit brand.

I en uforudsigelig og travl hverdag giver det tryghed, når noget er, hvad det ser ud til eller påstår at være. Oprigtigt, ærligt og autentisk. Ægte. Det er værdier, der gør sig gældende hele vejen rundt her i butikken. For mig som samarbejdspartner, for den relation vi skaber og det stykke arbejde, jeg laver for dig. 

Jeg gør en dyd ud af at være ordentlig og oprigtig. At holde hvad jeg lover. At melde klart ud. Her får du ingen “3-for-2 crazy deals” eller andre smarte salgs-tricks. Jeg hjælper med lige netop det, som du har behov for uden at prakke dig yderligere på. Dét tror jeg på giver det mest givende, behagelige og langvarige samarbejde.

Uanset hvilken opgave jeg skal løse for dig, så er det altafgørende, at dine følgere, læsere og kunder mærker, at du står bag. Ægte Agency er din virksomheds forlængede arm, en kamæleon og selvfølgelig din trofaste cheerleader. 

Kundeudtalelser

Jeg har nogle virkelig seje kunder – både nuværende og tidligere. Her er et udpluk af, hvad nogen af de skønne virksomheder siger om deres samarbejde med mig.

“Karoline har hjulpet mig med at sætte den strategiske retning for kommunikationen på min virksomheds Instagramprofil. Dette har hun gjort gennem strategisk sparring samt planlægning og produktion af 12 ugers posts for min virksomhed Posters by Josefine Amalie. Dette har gjort, at mine Instagram posts har nået 139% flere unikke brugere end den forudgående periode. Karoline har gennem forløbet arbejdet professionelt og struktureret, og så har hun altid vært imødekommende, tilgængelig, sød og oprigtigt i hendes tilgang. Det har alt i alt været en virkelige god oplevelse at få hjælp af Karoline, og jeg kan klart anbefale hende!”

Josefine Amalie, Posters by Josefine Amalie

“Odense Jazz Festival, som kun har eksisteret i tre år, har i 2022 haft Karoline fra Ægte Agency ombord til at varetage vores SoMe strategi.

Karoline har hjulpet os med en yderst professionel og kompetent strategi, som har fået skubbet vores organisation i en helt ny, og for os, banebrydende retning. Karolines har med sit overblik og rolige gemyt formået at få Odense Jazz festival til at blomstre på en måde vi ikke selv havde turdet håbe på. Hendes dybdegående indsigt i brugen af sociale medier, og hendes forklaring af hvordan disse fungerer, har klædt os på langt ind i en fremtid, som er svær at spå om.

Det er med den største glæde at vi skriver denne udtalelse, og kan kun anbefale Karoline og Ægte Agency til alle, som har brug for en professionel og gennemarbejdet strategi, så kunders produkter når ud til den helt rigtige målgruppe.”

Anders Mogensen, Odense Jazz Festival

“Vi har siden sommeren 2022 haft fornøjelsen af Karolines skarpe øje og nærværende pen til vores sociale medier. En absolut fornøjelse fyldt med gode input, sparring og en kæmpe omstillingsparathed!”

Rikke Gregers, ARoS Aarhus Kunstmuseum

Karoline Drejer-Madsen har på freelance basis stået for ACT TODAYs sociale medier, herunder vores Instagram og Facebook profiler, i perioden juli 2022 til februar 2023.

Med Karolines stærke kompetencer indenfor kommunikation, har hun hjulpet med udarbejdelse af content til vores sociale medier, herunder tekster, fotos og opslag. Karoline har også været på fotoshoots med modeller og taget fantastiske billeder til Instagram, Facebook og andre marketingmaterialer. Hun er endvidere virkelig dygtig til både dansk og engelsk kommunikation.

Karoline er utrolig behagelig at arbejde sammen med. Hun arbejder meget selvstændigt, proaktivt og struktureret, har en stor ordenssans og lyst til at udvikle opgaverne, og hun er altid på udkig efter de bedste løsninger.

ACT TODAY kan give Karoline de bedste anbefalinger.

Annette Windfeld, ACT TODAY

Gratis! Download e-bogen med de 12 mest typiske fejl, jeg ser virksomheder begå på sociale medier. Og så serverer jeg løsningerne på dem, hvis du er en af de skyldige.

Du ved, hvordan det er… Du knokler for at poste opslag, men engagementet er lavt, likes’ene er sløve, og du tænker: “Hvad gør jeg galt?” 😵‍💫

Jeg har samlet en liste over de 12 mest klassiske fejl, som virksomheder begår på sociale medier – og hvordan du undgår dem.

E-bogen er henvendt til dig, der er soloselvstændig eller dig, står for håndteringen af en virksomheds sociale medier.

Følg Ægte Agency på Instagram